Northwest Airlines
Northwest Airlines var det femtestørste amerikanske flyselskab. Selskabet var traditionelt kendt for sine ruter til Asien og havde en tid markedsnavnet "Northwest Orient".
Selskabet blev oprettet 1. oktober 1926 som "Northwest Airways" med postfly mellem Minneapolis og Chicago og passagertrafik startede året efter. Ruter til Tokyo, Shanghai, Seoul og Manila i Asien blev oprettet i 1947.
Jetfly blev introduceret med Douglas DC-8 fly på Asien-ruterne. Efterfølgende fik selskabet også Boeing 707 og Boeing 727 fly. På korte distancer blev Douglas DC-9 sat i drift fra 1967, og flere af disse er fortsat i tjeneste. De store Boeing 747 fly blev introduceret i 1970.
Efter en stærk satsning på ruter over Stillehavet begyndte Northwest i 1979 med ruter over Atlanterhavet til København og Stockholm. Den 23. januar 1986 voksede Northwest i omfang ved opkøbet af Republic Airlines, og antallet af ansatte steg med ét fra fra 17.000 til 33.000.
Terrorangrebet 11. september 2001 var et slag mod hele flyindustrien, og selv om Northwest ikke selv mistede fly i terrorangrebene, blev selskabet hårdt ramt af de økonomiske eftervirkninger. Trods flere sparetiltag gik Northwest d. 14. September 2005 ind i konkursbeskyttelse, for første gang i selskabets 79 år lange historie. Blandt fordelene ved konkursbeskyttelsen er, at de ansatte mister strejkeretten, selv om dette har været genstand for forholdsvis intense kampe i retsvæsenet.
Det Amerikanske Transportministerium "Department of Transportation" godkendte d. 28. October 2008 en fusion mellem Delta Air Lines (DAL/DL) og Northwest Airlines (NWA/NW). Fusionen betød at Northwest Airlines med tiden ville blive til Delta Air Lines.
D. 31. januar 2010 var fusionen fuldendt og Northwest Airlines eksisterede officielt ikke længere.
Denne floatpen er derfor et klenodie!